Indkøbsmuligheder
I Amsterdam er indkøbsmulighederne utroligt mange og utroligt blandede. Der findes et utal af historiske distrikter i Amsterdam med mange typer specialiserede butikker. Det er fra butikken der udelukkende sælger tandbørster, til uden- og indendørs markeder i alle størrelser hele året og sidst, men ikke mindst til indkøbscentrene. Amsterdams indkøbscentre har, som de fleste af deres distrikter i centraldelen af Amsterdam, et historisk og nostalgisk udseende. En del af indkøbscentrene er opkøbt af rigmænd, efter f.eks. at være blevet brugt i erhvervsmæssig relevans og er derefter lavet om til indkøbscentre uden nogen renovering af bygnings udvendige udseende.
Magna Plaza
Indkøbscentret Magna Plaza er placeret lige bagved Dronningens Palads ved torvet Dam i Amsterdam. Indkøbscentret har tidligeret været brugt som postkontor og er designet af en hollandsk arkitekt. Der er lavet en del forandringer indvendig, så den er gjort anvendelig til et indkøbscenter, men det rustikke og historiske udseende er fastholdt indvendigt som udvendigt. Det er også med til at gøre Magna Plaza til et både hyggeligt og stilfuldt indkøbscenter. Lige i midten af indkøbscentret på stueplan er der placeret et stort klaver.
I både weekender og feriedage byder en salig klaverklang dig velkommen indenfor og kan høres på alle 5 etager i indkøbscentret. Ved indgangen i indkøbscentret bliver du til højre budt velkommen af en typisk turist butik fyldt med hollandsk souvenir, mens du til venstre bliver budt velkommen af en butik fyldt med hollandsk ost og vin. Det er oste i alle forme, størrelser, smagsniveauer osv., lige noget for en sand osteelsker. Centret har åbent alle ugens dage fra sidst på formiddagen, typisk ved 11:00 tiden og så frem til kl. 19:00 om aftenen. Den eneste undtagelse er torsdag hvor centret først lukker kl. 21:00. De sene åbningstider gør at centret efter normal arbejdstid næsten altid er fyldt op, da du både kan købe tekstil og fødevarer i inskøbscentret.
Skriv en kommentar