Independent outlet
Der findes en lang række forskellige outlets i Amsterdam, de fleste hovedsagligt med salg af tekstil, specielle souvenirs eller hobbyting. Independent outlet er et outlet som henvender sig til de typiske skatertyper, som elsker at stå på skateboard og gå i tøj der passer til deres skaterstil. I Independent outlet findes et utal af forskellige skateboard, i alle mulige forskellige størrelser, udformninger og ikke mindst med forskellige og unikke designs, så man kan finde lige nøjagtig det skateboard som passer til din skaterstil. Der er også mulighed for at købe skatertøj i Independent outlet, hvor de typiske skaterhættetrøjer er blandt de mest populære varer i butikken. Man er ikke i tvivl om at det er en skaterbutik, når man kommer slentrende forbi. Udenpå er der malet graffiti rundt om butikkens vinduer og skateboardene fylder næsten det hele af butikkens ene forretningsrude. Så har du brug for at udvide eller kræse om din skaterstil, så er Amsterdams anbefalede outlet, Independent outlet, lige noget for dig.
De Bijenkorf
De Bijenkorf er egentlig en kæde af stormagasiner i Holland, med sin største butik placeret i Amsterdam, ved torvet Dam. Men kæden, Maxeda, som ejer stormagasinerne, har udvidet de 12 landsdækkende forretninger med et outlet. Outlettet kører med kvalitetsmærketøj til både mænd og kvinder. Derudover finder du også tilbehør, skønhed og udstyr til hjemmet, hvilket blot gør det til et endnu mere attraktivt outlet for turister.
De bedste og mest interessante outlets i Amsterdam findes iblandt de specielle butikker på ”De 9 gader” i centrum af Amsterdam. Det er også her at turister, som ønsker en kulturel shopping tur bliver guidet hen, både på grund af de specielle butikker, men også på grund af at det er muligt at finde nogle interessante outlets i disse gader.
Skriv en kommentar