• Meny
  • Meny

Hvor i Rotterdam i Holland skal du bo? Anbefalede områder og bydele

Skal din næste rejse gå til levende og vibrerende Rotterdam i Holland, men er du ikke sikker på, hvor i Rotterdam du skal bo? Så kan du læse med i denne artikel, hvor vi gennemgår de seks mest fordelagtige bydele i Rotterdam samt kommer med bud på, hvilke hoteller i Rotterdams bedste områder du kan bo på.

På den måde får du det bedste udgangspunkt for de skønneste oplevelser i Rotterdam på din ferie.

Rotterdam er den næststørste by i Holland efter Amsterdam, men her er faktisk tale om en meget overset perle. Det, der især kendetegner denne hollandske storby, er den moderne stil, der får den til at blive meget amerikansk i udtrykket.

Der er noget for alle besøgende i Rotterdam, men særligt unge, hipsters og forretningsfolk flokkes hertil. En anden af Rotterdams store fordele er transportmulighederne – herfra kan du nemlig komme hurtigt til en række andre store europæiske byer.

Centrum / City Centre

Selvom Rotterdam på kortet er en storby, er her ikke tale om en by på samme skala som for eksempel London, Paris eller Berlin. Det gør, at her er forholdsvis kort mellem de bedste områder i Rotterdam, og derfor ligger flere af kvartererne side om side.

Vil du gerne bo helt centralt, når du skal finde ud af, hvor i Rotterdam, du skal bo, så skal du vælge Centrum (City Centre). Her er tale om byens mest centrale nabolag, hvor du har stort set alting inden for rækkevidde – det inkluderer også virkelig gode transportmuligheder med blandt andet mange sporvognstoppesteder.

Den nordlige del af dette område er byens hovedbanegård, hvor du kan finde forbindelser til en række af Europas andre lande – blandt andet Tyskland, Frankrig, Storbritannien og andre store byer i Holland som Amsterdam.

Det betyder, at her er tale om den perfekte bydel i Rotterdam for dig, der for eksempel har flere destinationer på rejseplanen.

Midt i Centrum finder du et helt særligt område kaldet Cool District. Her er tale om det bedste område i Rotterdam for nattelivet med masser af barer, klubber og cafeer, hvor du også kan indtage cannabis helt lovligt.

Netop at kunne indtage cannabis på lovlig vis gør i sig selv de hollandske byer til et rejsemål, og du kan finde mange såkaldte hash-cafeer rundt omkring i Rotterdam.

Det er også i Cool District, at du får de bedste oplevelser i Rotterdam, hvis du er til mad og gastronomi. Du kan gå på opdagelse blandt alle typer af restauranter her – både fast food-kæder, lokale nicherestauranter og high end-spisesteder. Rejser du for maden, bør du besøge Markthal Gastro Market, som byder på frisk mad og unikke spisesteder.

Er du til de kulturelle oplevelser i Rotterdam, finder du en række spændende museer i dette nabolag som for eksempel The Maritime Museum og Rotterdam Museum. Den berømte Erasmus-bro ligger også i nærheden til fods.

NH Atlanta Rotterdam

Når du skal bestemme, hvor i Rotterdam du skal bo, vil NH Atlanta Rotterdam i den centrale del af byen være et godt valg. Stedet er belønnet med fire stjerner, så du kan roligt forvente en høj standard, og så kommer hotellet med en skøn beliggenhed ved floden.

Har du lyst til at brænde nogle kalorier af, kan du gøre det i fitnessrummet, eller du kan spise fra et bredt menukort i restauranten på dette hotel i Rotterdam.

Se flere billeder af værelser og priser

Feyenoord

Måske kender du mest navnet Feyenoord fra fodboldholdet af samme navn, hvor blandt andet danske Jon Dahl Tomasson slog sine folder, men her er også tale om et af de bedste områder i Rotterdam. Bydelen er meget stor og beliggende syd for centrum på den anden side af Erasmusbroen og floden.

Tidligere var denne bydel i Rotterdam en del af den gamle havn, men senere er Feyenoord blevet omdannet til et distrikt for både finans, kultur og fritid.

Der er flere spændende oplevelser i Rotterdam at få her – blandt andet den næsten verdenskendte Fenix Food Factory, der er en gammel fabrik, som er blevet omdannet til et af byens vigtigste gastronomiske steder med mange barer, cafeer og restauranter.

Hvis du leder efter et af de mest trendy steder i byen, så skal du helt klart tage til Feyenoord. Det er også her, at du får nogle af de bedste teater-oplevelser i Rotterdam.

På grund af beliggenheden beriges du med fantastiske udsigter over byen og byens skyline, og det er perfekt for dig, der ønsker en romantisk getaway eller dig, der elsker at fotografere.

Når du skal finde ud af hvor i Rotterdam, du skal bo, er der flere fordele ved Feyenoord – blandt andet den relativt centrale placering samt priserne, som er noget lavere end i det absolutte centrum. Som en ekstra bonus er det let at komme rundt med offentlig transport fra Feyenoord, da her er rigtig mange sporvogns-stoppesteder.

Room Mate Bruno

Room Mate Bruno er et godt hotel i Rotterdam, som er blevet tildelt fire stjerner. Stilen er luksuspræget til overkommelige penge, og stedet byder blandt andet på en flot udsigt fra tagterrassen.

Der er flere gode faciliteter, hvis du vælger at bo her – blandt andet afstresning i saunaen med indbygget dampbad, træning i fitnesscentret og afslapning i baren eller loungen.

Se flere billeder af værelser og priser

Delfshaven

Et andet oplagt nabolag, når du skal finde ud af, hvor i Rotterdam du skal bo, er Delfshaven. Her er tale om en af de mere charmerende bydele i Rotterdam, som emmer af historie. Området er et af de sjældne i byen, som ikke blev opbygget i en ny arkitektur-stil efter bombardementer i Anden Verdenskrig, og derfor kan du som et af de eneste steder i byen opleve original arkitektur.

Delfshaven har en beliggenhed sydvest for byens centrum, og det er et af de bedste områder i Rotterdam, hvis du leder efter postkort-idyl. Holland er blandt andet kendt for sine mange kanaler, og dem kan du finde i hobetal i dette nabolag, hvor du kan tage endeløse selfies. Læg også mærke til alle de flotte gamle traditionelle hollandske huse, når du tager dine pittoreske slentreture.

En anden stor oplevelse i Rotterdam er områdets mange spændende antik-butikker, som sælger alt mellem himmel og jord. Derudover bør du prøve kvarterets hjemmebryggede øl og den traditionelle hollandske mad på restauranterne.

Er du til kulturelle oplevelser i Rotterdam, bør du besøge the Church of Pilgrim Fathers, som er berømt for at være den kirke, hvor pilgrimmene mødtes i 1620, før de sejlede til Amerika. Se tillige De Delft, som er et særligt bygget krigsskib fra det 19. århundrede.

Er du generelt til rolige oplevelser af den historiske art, så vil Delfshaven helt sikkert lige være noget for dig.

Le Marin Boutique Hotel

Er du ved at finde du af, hvor i Rotterdam du skal bo i Delfshaven, så vil Le Marin Boutique Hotel være et god bud på et fint overnatningssted.

Her er tale om et firestjernet hotel i Rotterdam, som byder på alskens moderne faciliteter.

Nyd en kop rygende varm kaffe fra egen espressomaskine, slæng dig på de brede senge, eller nyd god mad i restauranten.

Se flere billeder af værelser og priser

Noord

Noord er et af de bedste områder i Rotterdam for dig, der leder efter et mere stille kvarter. Området betegner alle de områder, der ligger nord for centrum og hovedbanegården. De fleste bygninger er beboelse, så der sker derfor ikke helt så meget i Noord som i andre dele af byen.

Her er tale om en af de bydele i Rotterdam, der er mest familievenlig, så rejser du med børn, vil Noord være et rigtig godt valg. Noord byder på en rar atmosfære, hvor tingene ikke nødvendigvis går hurtigt, og området er perfekt til en skøn gåtur.

På turen kan du nyde de gamle hollandske huse med trækonstruktioner, små parker og de idylliske kanaler, der danner en smuk ramme om stedet.

Som nævnt er der mange parker i Noord, så vil du gerne have lidt flere grønne oplevelser i Rotterdam, er det oplagt her. Besøg for eksempel Vroesenpark, som er en af byens mest kendte parker, hvor de lokale holder picnic og slapper af. Som en bonus er der ikke ret langt ind til centrum – blandt andet fordi, at den lokale offentlige transport er så veletableret.

Derudover huser Noord også Rotterdam Zoo, som er den ældste zoologiske have overhovedet i Holland – perfekt udflugtsmål til dig med børn. Endnu en fordel ved Noord er priserne på overnatning, som er en del lavere end inde i centrum. Smart, hvis du rejser på budget.

Van der Valk Hotel Rotterdam – Blijdorp

En af de største og bedste hotelkæder i Nederlandene er Van der Valk, og du kan også finde et Van der Valk hotel i Rotterdami Noord, nemlig Van der Valk Hotel Rotterdam – Blijdorp. Her er tale om et hotel af høj international standard med mange moderne faciliteter.

Du får flotte værelser, en god seng og mange muligheder for afslapning. Tag også en drink i baren, slap afi loungen, eller nyd atmosfæren på terrassen.

Se flere billeder af værelser og priser

Kralingen-Crooswijk

Har du ikke besluttet endnu, hvor i Rotterdam du skal bo, vil Kralingen-Crooswijk være et oplagt valg for dig, der gerne vil bo i et af de lidt finere kvarterer. Her finder du rigtig mange flotte huse og lejligheder, men da nabolaget ligger placeret mellem centrum og Erasmus Universitet Campus, vil du tillige støde på en bred skare af den hollandske ungdom.

Kralingen-Crooswijk er også et af de bedste områder i Rotterdam, hvis du gerne vil finde en grøn oase til at slippe væk fra byens travlhed. Besøg Kralingse Bos Parken, hvor der både er masser af afslapningsmuligheder og muligheder for at være aktiv for personer i alle aldre.

Du finder ikke så mange store seværdigheder i Kralingen-Crooswijk, men du kan hurtigt komme ind til centrum med den offentlige transport. Kvarteret hører til de moderne bydele i Rotterdam, som er ved at blive omdannet til en fin lille by i sig selv, og på grund af de rolige forhold er her perfekt for børnefamilier.

Novotel Rotterdam Brainpark

Novotel Rotterdam Brainpark er et firestjernet hotel i Rotterdam, som har en god beliggenhed tæt ved Erasmus Universitetet.

Der er ikke langt til offentlig transport, hvilket gør stedet til et fornuftigt udgangspunkt for at udforske byen. Nyd selvfølgelig også alle de moderne faciliteter, som gør din ferie så bekvem som muligt.

Se flere billeder af værelser og priser

Overschie

Overschie var tidligere anset for at være sin egen by, men nu er den bygget sammen med Rotterdam. Den er beliggende nordvest for centrum, og det er her, at du finder lufthavnen. Nok er lufthavnen lille, men der er afgange til utrolig mange forskellige internationale destinationer.

Er du forretningsrejsende og skal finde ud af, hvor i Rotterdam du skal bo, vil Overschie være et godt bud. Det samme gør sig gældende, hvis du er på rundtur og gerne vil have bare en enkelt dag eller to i Rotterdam, før du skal rejse videre.

Du kan finde billigere overnatning i Overschie end i flere af de øvrige bydele i Rotterdam, og det kan være en fordel for dig, der rejser på et stramt budget. Du skal dog ikke regne med, at her er mange seværdigheder og oplevelser i dette Rotterdam-område.

Læg mærke til, at der er flere stoppesteder til bussen, men ellers er den offentlige transport ikke den bedste i dette kvarter – dog er der kun cirka seks kilometer ind til centrum af byen. Der er knap 10 kilometer til Erasmus-broen, hvilket vil tage cirka 15 minutter i bil eller bus.

Best Western Plus Rotterdam Airport Hotel

Best Western Plus Rotterdam Airport Hotel er et godt hotel i Rotterdam i lufthavns-distriktet, og her får du den vanlige Best Western-standard med fire stjerner. Det er lig med en skøn cafe, en afslappende lounge, en grøn oase i form af haven og en terrasse med en god udsigt.

Der er som en bonus en shuttle-transport direkte til lufthavnen på bestemte tidspunkter af dagen.

Se flere billeder af værelser og priser

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *